Efter Kolding Kommunes udmelding om, at en nedlæggelse af enten Ødis eller Stepping skole skal undersøges, begynder modstanden mod en lukning af Stepping Skole at manifestere sig. Der vil blive afholdt et fællesmøde for borgerne i Stepping og Frørup i forsamlingshuset mandag den 17. maj. Her vil skolens fællesbestyrelse orientere om situationen og argumenterne for at bevare skolen.
Indtil da, er der mulighed for at gøre sin støtte til skolen gældende ved at melde sig ind i den nyoprettede Facebook-gruppe Bevar Stepping Skole – en gruppe som allerede efter ét døgn nærmer sig 100 medlemmer.