Skulptur pryder Stepping

Frem til påske kan besøgende i Stepping opleve skulpturen “Duellen” på Søndre Allé. Kører man gennem Stepping, kan man dårligt overse den store skulptur, der for tiden bryder landsbyen. Det er den lokale stenhugger, Søren Cip, der har sit værk Duellen stående til fri beskuelse foran sit værksted. Skulpturens navn skyldes, at den forestiller ansigterne af to duellanter med ryggen til hinanden.

Skulpturen bliver dog kun stående i Stepping frem til påske, hvorefter den flytter til Give som del af projektet Skulpturby Give i et års tid. Søren Cip har i forvejen tre skulpturer af træ stående i Give.

Det er dog ikke kun skulpturer af sten og træ, der bliver fremstillet på kunstnerens værksted i Stepping. Blandt de mere specielle materialer, Søren Cip arbejder i, finder man isblokke, som han selv fryser i store bokse. Blokkene bliver derefter skåret ud til abstrakte kunstværker.

Udover Give kan Søren Cips værker også ses på Samsø, i Sverige og på bronzemessen i Fredericia. Han vil desuden kunne opleves på det lokale kræmmermarked i Stepping 23. og 24. maj, hvor store og små kan hjælpe ham med at arbejde med isblokkene.

Mere info:

…om Søren Cip: http://soerencip.dk/

…om Stepping Kræmmermarked: http://www.stepping-kraemmermarked.dk

Comments are closed.