Hjerndrupvej, der er den sydlige indkørselsvej til Christiansfeld, bliver spærret fra lørdag morgen kl. 7 på grund af broarbejde. Vejen bliver først genåbnet torsdag den 20. november kl. 8. I den mellemliggende periode vil der være omkørsel via rundkørslen på Omfartsvejen, Tværvej og Vestervang.
For den kollektive trafik får spærringen den betydning, at rutebillinjerne 320, 327 og 34 ikke stopper ved stoppestederne på Haderslevvej og Hjerndrupvej. I stedet opsættes midlertidige stoppesteder på Vestervang.