Første dag af årets kræmmermarked i Stepping forløb med stor succes. Et rekordstort antal kræmmere og det gode vejr trak mange besøgende til første dag af Stepping Kræmmermarked.
De mange gæster fyldte poserne med alt fra frugt og grønt over gamle bøger og LP’er til T-shirts, softguns og smykker.
Det varme forårsvejr var naturligvis godt for ølsalget, men også de lokale spejderes hjørne med kaffe og “spejderlapper” var godt besøgt.
Stepping Kræmmermarked afsluttes søndag, hvor der blandt andet er gratis sildebord til frokost.
Det komplette program kan ses på www.stepping-kraemmermarked.dk.