Programmernes størrelse stiger desværre hurtigere en lønnen. Kristian Hansen forklarer her om diskkomprimering som et alternativ til at købe en ny harddisk.
Lad det være klart med det samme: Selvom diskkomprimering kan forstørre harddisken, kan det på ingen måde måle sig med at købe en rigtig harddisk. Det er til gengæld væsetnligt billigere og ikke særlig svært. Denne artikel vil først forklare, hvordan man forøger størrelsen på sin harddisk med DriveSpace, der følger med såvel MS-DOS og Windows 95. I denne artikel tages udgangspunkt i Windows-udgaven, men fremgangsmåden er ikke væsentlig anderledes i dos. Komprimering under Windows NT gennemgås i en separat tekstboks. Når det er forklaret, vil teknikken bag diskkomprimering blive gennemgået. Det er ikke noget, man behøver at vide for at forøge sin harddisk, men det kan være godt at vide.
Fremgangsmåde
Fra Windows 95 er det nemt at forøge størrelsen på sin harddisk. Det gøres med programmet DriveSpace, der ligger i gruppen Tilbehør|Systemværktøjer. Det første vindue viser en liste over drev på computeren. Her markeres hvilket drev, der skal komprimeres. Herefter vælges Compress fra Drive-menuen. Herefter vises oplysninger om størrelsen og mængden af ledig plads før og efter komprimeringen. Som det ses af eksemplet kan DriveSpace 3 ikke komprimere drev, der er større end 800 Mb. Den overskydende plads vil ikke blive komprimeret. Det vil senere blive gennemgået, hvad ukomprimeret plads kan bruges til. Komprimeringen startes ved at klikke på start-knappen. Det kan godt tage rigtig lang tid at komprimere en disk – især hvis den er fyldt op. Derfor kan det anbefales at komprimere sin disk, så snart man har installeret Windows 95, hvis man allerede da forventer, at diskplads bliver en mangelvare.
I plus-pakken til Windows 95 findes en nyere version af DriveSpace – den kan blandt andet håndtere større harddiske end den oprindelige version. Derfor kan det anbefales at installere om ikke hele plus-pakken, så i hvert fald den nye version af Drivespace.
Værtsdrevet
Næste gang computeren genstartes, ses harddisken med dens nye størrelse, og der er ingen spor efter diskkomprimeringen. Og dog: for der er kommet et nyt drev på computeren. Dette drev kaldes værtsdrevet eller skyggedrevet. Tilsyneladende ligger der ikke noget særligt på drevet, men ved nærmere eftersyn ses det, at der ligger en række skjulte filer. Disse filer er faktisk de data, der ligger på harddisken – mere om det senere. Den plads, der er ledig på værtsdrevet er ikke komprimeret. Denne plads skal blandt andet bruges til Windows swap-fil – den kan ikke ligge på et komprimeret drev, og det er for øvrigt en fordel, da det ville forringe ydelsen drastisk, hvis der skulle swappes på det komprimerede drev.
Ulemperne
Selvom ens harddisk er blevet forstørret, er alt ikke fryd og gammen. Som ved de fleste andre ting, er der en pris, der skal betales. I dette tilfælde er det hukommelse og hastighed. For at alle programmer uden problemer skal kunne tilgå den komprimerede disk, skal der bruges et program. Dette program indlæses, når computeren startes og bliver liggende i hukommelsen. Hvis man kun bruger Windows 95, er det ikke det store problem, men hvis du kører dos-programmer og -spil, der er kræver en del konventionel hukommelse, kan drivespace-driveren komme i vejen. Derudover bliver ydelsen på harddisken nedsat en smule. Dette kan imidlertid afhjælpes ved jævnligt at køre programmet diskdefragmentering. Et andet problem er, at programmer kan have svært ved at beregne den ledige diskplads på drevet.
Fortryd
Hvis man fortryder at have komprimeret sin harddisk, findes der en udvej. Drivespace programmer giver mulighed for at dekomprimere en disk. Det er imidlertid en forudsætning, at alle data kan være på drevet i dets ukomprimerede størrelse. Det betyder oftest, at man er nødt til at slette filer, inden disken dekomprimeres.
Teknikken
I bund og grund virker diskkomprimering som komprimmering med et af de kendte komprimeringsprogrammer zip eller arj. Den store fil, der ligger på værtsdrevet, er en komprimeret udgave af filerne på det komprimerede drev. Denne komprimering foregår automatisk, og så snart man ønsker adgang til en fil, bliver den automatisk dekomprimeret. Ligeledes bliver filer, der bliver oprettet på disken, automatisk komprimeret. Det er denne komprimering og dekomprimering, der forringer hastigheden. I forhold til andre komprimmeringsprogrammer komprimeres disken ikke særligt godt, men det er nødvendigt af hensyn til hastigheden – det er trods alt begrænset, hvor længe man vil vente på, at en fil bliver indlæst.
Forventet kompression
Problemerne med at beregne den ledige diskplads skyldes det begreb, der kaldes forventet kompression. Ligesom andre komprimmeringsprogrammer kan Drivespace ikke komprimere alle filer lige godt. Selvfølgeligt kan filer, der i forvejen er komprimerede, ikke komprimeres igen. Når Drivespace beregner, hvor megen ledig plads, der er på drevet, regner den som hovedregel med, at de filer, der bliver lagt ind, kan komprimmeres i gennemsnit 50%. Det vil sige, at hvis Windows siger, at der er 50 Mb ledigt på drevet, kan der maksimalt kopieres 25 Mb allerede-komprimerede filer ind – for eksempel zip eller arj-filer. Kopieres der til gengæld filer, der kan komprimeres mere end de 50% – for eksempel bmp-filer – kan der måske kopieres over 70 Mb ind. Det er muligt selv at indstille den forventede kompression, hvis man mener, man i den henseende er Windows 95 overlegen.
Andre muligheder og andre programmer
Selvom diskkomprimeringsprogrammer hovedsageligt bruges til at komprimere en harddisk, er der ikke noget i vejen for at gøre det samme med en diskette. Det kan jo godt være sjovt at have knap 3 Mb på en almindelig diskette – blot skal man huske, at hvis man tager diskette med til en anden computer, skal denne computer have samme diskkomprimeringsprogram installeret.
På trods af at denne artikel har taget udgangspunkt i Drivespace under Windows 95, er det ikke det eneste diskkomprimeringsprogram på markedet. De nyere MS-DOS-versioner har enten Drivespace eller den lidt ældre Doublespace. Har man ikke et af disse produkter – eller foretrækker man et andet – findes Stacker. Det var det mest udbredte diskkomprimeringsværktøj inden Drivespace blev en del af operativsystemet. Du kan finde yderligere oplysninger om Stacker på http://www.stacker.com.
Diskkomprimering i Windows NT
Windows NT har en anden indgangsvinkel til diskkomprimering end Windows 95 og MS-DOS. Hvor de to sidstnævnte komprimerer hele diske ad gangen, er det i Windows NT muligt at nøjes med at komprimere enkelte filer eller biblioteker. Det gøres ved at markere de pågældende filer i Windows NT Explorer, og højreklikke på en af dem. Fra den lokalmenu, der vises, vælges Properties. I det vindue, der vises, skal feltet Compress markeres, og filerne bliver komprimeret – det kan godt tage et stykke tid. Hvis NT Explorer er sat op til det, vil de komprimerede filer og biblioteker blive vist med en anden farve.