Biblioteket

Udviklingen indenfor ram går – som alt i pc-verdenen – hurtig. Her ser Kristian Hansen på fortidens, nutidens og fremtidens ram-typer.

 

Ram-markedet er meget uoverskueligt. Der findes mange forskellige typer, der alle har  forskellige hastigheder og – ikke mindst – priser, og det er langt fra alle computere, der kan bruge dem. Formålet med denne artikel er at gøre dig i stand til bedre at kunne vurdere, hvilken type ram, du har brug for.

Overordnet bruges hukommelse i pc’en til tre forskellige ting. Det er system, grafikkort og cache. Hertil kommer, at der naturligvis også sidder ram på andre udvidelseskort, som for eksempel lydkortet. Du kan læse mere om de forskellige anvendelser i tekstboksen Ram til forskellige formål.

System-ram’en er den, programmer og data indlæses i. Her anvendes i dag hovedsageligt simm- eller dimm-ram. Indenfor simm- og dimm-ram er der naturligvis mange undertyper. De kan kategoriseres efter to metoder. Den ene er efter antallet af pins. Det kan du læse mere om i tekstboksen Needles and pins. Den anden metode er efter standard. Den metode er beskrevet i boksene Ram på bundkortet og Ram på grafikkortet. Når du har fundet ud af, hvilken type ram, du skal bruge, skal den købes. Du kan læse gode råd om indkøb af ram i tekstboksen Indkøb.

Når først den ekstra hukommelse er købt, skal den installeres. Du kan se, hvordan det gøres i boksen Installation.

Hvis du bruger Windows 95, bør du læse stykket Rams betydning i Windows 95 først.

Rams betydning i Windows 95

Windows 95 er et ram-krævende operativsystem. Hvis det ikke kan finde nok plads i hukommelsen, benytter det harddisken i stedet – denne teknik kaldes swapping. Det tager tid, fordi harddisken er væsentligt langsommere end ram-lageret. Det anslås, at en udvidelse fra 8 til 16 megabyte ram under Windows 95 fordobler hastigheden, mens en udvidelse fra 16 til 32 megabyte øger hastigheden med yderligere 50%. Herefter går det imidlertid ikke så stærkt. Selv ved meget høje mængder ram, swappes stadigvæk til harddisken. Det skyldes, at Windows 95 hele tiden vil have rigeligt med ‘rigtig’ hukommelse til indlæsning af programmmer.

Needles and pins

Da det ikke er alle ram-moduler, der har samme størrelse, er det afgørende, hvilken ram-type dit bundkort understøtter. Hvis du er i tvivl om, hvilke ram-typer din computer kan klare, kan du måske få hjælp i den oversigt, der findes på http://www.memory.com.

En ram-types størrelse angives i pins. Jo flere pins, jo længere er det modul, der skal indsættes. Der findes tre forskellige typer: 30-pins, 72-pins og 168-pins. Antallet af pins angiver imidlertid ikke kun størrelsen. Også det antal bit ram’en understøtter afhænger af pin-antallet. Således kører 30-pins-ram 8 eller 9 bit, mens 72-pins-ram kører 32-bit  eller 36-bit og 168-pins-ram kører 64 eller 72 bit. Se i øvrigt tekstboksen Sikker ram for flere oplysninger om betydningen af bit-antallet. Hvor mange bit ram’en kører, bestemmer hvor mange ram-moduler, der skal indsættes samtidigt. Der skal altid indsættes så mange moduler, at det samlede antal bit svarer til processorens bit-antal. Således kan en Pentium, der er en 64-bit-processor, nøjes med et 168-pins-modul, mens der skal indsættes to moduler, hvis man bruger 72-pin.

Ram på bundkortet

SIMM er en forkortelse for Single Inline Memory Module. Det er den mest udbredte ram-type p.t. Den fås i 30 og 72 pins. Den har en hastighed på omkring 60-70ns. De nyeste pc’ere bruger imidlertid DIMM-ram (Dual Inline Memory Module) Den største forskel på SIMM og DIMM er, at DIMM-ram har chips på begge sider af printpladen. Gennem tiden er der blevet forsket i mange måder til at få ram’en til at køre hurtigere. SIMM og DIMM angiver således kun ram-modulets overordnede type. Hvilken optimeringsmetode, de benytter, er lige så vigtig.

FPRAM

FPRAM er den ældste af nutidens standarder, og den kaldes derfor også standard-ram. Inden FPRAM kunne kun en enkelt oplysning læses fra ram ad gangen. Herefter måtte cpu’en vente, mens ram-kredsen lukkede ned og åbnede igen. FPRAM lader cpu’en hente flere data i samme kolonne uden at lukke ned.

FPRAM er imidlertid stærkt ved at blive forældet, da man kan få den hurtigere EDORAM til samme pris.

EDORAM

EDORAM er en videreudvikling af FPRAM. EDORAM begynder således at lokalisere den næste oplysning, allerede mens den sender den første.

Hastighedsforøgelsen ved brug af EDORAM opnås kun, hvis computeren er optimeret til det. De fleste computere, der ikke er optimeret til EDORAM, kan godt bruge den alligevel, men så opnås ingen hastighedsforbedring. Det samme er tilfældes, hvis EDORAM og FPRAM blandes – så vil al ram’en køre med FPRAM’ens hastighed.

SDRAM

SDRAM er klart den hurtigste ram-type på markedet i dag. Det skyldes blandt andet understøttelsen af det, der kaldes pipelining. Det vil sige, at de forskellige hukommelsesceller er grupperet i forskellige cellebanke. Det gør det muligt at læse fra flere forskellige celler samtidigt, bare de er i forskellige banke. SDRAM kan kun bruges i de særlige SDRAM-sokler, da modulerne er 168-pin. P.t. er SDRAM en smule dyrere end FPRAM og EDORAM.

Ram på grafikkortet

Også grafikkortet har brug for ram. På de billigere eller ældre grafikkort bruges den ældre DRAM eller måske endda EDORAM. I de nyere og hurtigere grafikkort bruges specielle ram-typer.

VRAM

VRAM har to forskellige porte til at hente data igennem. Den ene er en Random Access port, der fungerer ligesom almindelig ram. Den anden er til sekventiel læsning. Den bruges til opdatering af skærmen, hvor al læsning foregår i rækkefølge. De to porte arbejder uafhængigt af hinanden, medmindre det er de samme data, de skal hente. VRAM har været dobbelt så dyr som almindelig ram, og er derfor ikke særlig udbredt. Til gengæld er der lavet en række billigere – men ikke nødvendigvis dårligere – udgaver af den.

WRAM

WRAM er også dobbeltportet, men er billigere end VRAM. Det skyldes hovedsageligt, at man har valgt ikke at gøre WRAM kompatibel med andre ram-typer. Man har således kun medtaget det, der var brug for. WRAMs random access port er 32 bit, mens den sekventielle port er 16-bit. Det og mange andre ting, gør at WRAM er 1,6 gange hurtigere end VRAM og 2,3 gange hurtigere end almindelig ram. WRAM bruges blandt andet i Matrox Millennium.

SGRAM

Synchronous Graphics Random Access Memory er en videreudvikling af SDRAM og

har kun en enkelt port. Til gengæld har den en væsentlig højere overførselshastighed på porten. I forhold til almindelig SDRAM har SGRAM nogle specielle grafikorienterede funktioner.

Sikker ram

Blot en enkelt fejl i dataoverførslen mellem cpu og ram kan få computeren til at gå ned. Der er blevet udviklet adskillige metoder til at mindske risikoen for fejl – de to mest udbredte er paritet og ECC.

Paritet

Ved brug af paritet tilføjes en ekstra bit til hver byte. Derfor kan man altid se på antallet af bits om et rammodul er med eller uden paritet. 8, 32 og 64 bit er uden paritet, mens 9, 36 og 68 bit er med paritet.

Der findes to former for paritet: Lige paritet (even parity) og ulige paritet (odd parity). Hvis der anvendes lige paritet vil den ekstra bit sørge for, at det samlede antal af satte bits er lige. Ved ulige paritet sættes det samlede antal bits til ulige. Hvis den data, der skal overføres er 1001 0011, er der fire bits sat. Det betyder, at den ekstra bit vil være 0 ved lige paritet og 1 ved ulige paritet, da fire er et lige tal.

Der er imidlertid to problemer ved paritet. Det ene er, at systemet ikke opdager, hvis to bits bliver ændret. Hvis 1001 0011 bliver ændret til 0101 0011, vil antallet af satte bits være det samme. Sandsynligheden for to fejl i samme byte er imidlertid ekstremt lille.

Et større problem er det, at systemet ikke giver nogen mulighed for at rette fejlen. Det eneste, der kan siges er, at der er en fejl. Det fremgår ikke, hvilken bit, der giver fejlen.

Trods disse mangler er paritet-systemet det mest udbredte sikkerhedssystem i nutidens pc’ere. Det skyldes den relativt lave prisforskel mellem ram uden og med paritet.

ECC

ECC kan til gengæld håndtere fejl i flere bits og foretage korrektioner. Det skyldes, at den algoritme, ECC bruger til at beregne kontrolsummen, er væsentligt mere avanceret end den, der bruges ved paritet. For at en computer kan bruge ECC, skal der findes en ECC-controller enten på bundkortet eller på selve ram-kredsen.

ECC RAM er væsentligt dyrere end tilsvarende ram uden ECC, og systemet bruges da også mest i systemer, hvor korrekt dataoverførsel er af yderste vigtighed.

Ram til forskellige formål

Hukommelse bruges til flere forskellige ting i en pc, og det er vigtigt, at du vælger at udvide det sted, hvor du får mest ud af det.

Bundkortet

Den hukommelse, systemet bruger til at afvikle programmer og deres data i, sidder på bundkortet. Hvis du får at vide, at du ikke har ram nok til at afvikle et spil, er det her du skal udvide. Det skal du også, hvis du kører Windows 95 eller Windows NT og ikke i forvejen har masser af ram. Se i øvrigt tekstboksen Rams betydning i Windows 95.

Cache

Nutidens processorer er hurtigere end den bus, der transporterer dataene fra den. Derfor kan man opleve, at cpu’en må stå og vente på at komme af med resultatet af en beregning. For at formindske denne ventetid, bruges en cache. Der er en mængde ram, hvor processoren kan aflevere et resultat, og så kan det stå der og vente på, at bussen kan transportere det.

Cache findes som både level-1 og level-2-cache. Level-1-cache er som regel integreret direkte i chippen. Level-2-cache er som regel placeret på bundkortet, og er derfor lidt langsommere, men også billigere.

Det er svært at sige, hvor meget computerens samlede hastighed bliver forøget ved udvidelse af cachen. En tommelfingerregel siger dog, at jo flere MHz processoren kører ved, jo større er fordelen ved en cache. Generelt siges en fordobling fra 256 til 512 kbits level-2 at forbedre ydelsen med cirka 5%.

Grafikkort

På grafikkortene bliver hukommelsen brugt til at gemme skærmens udseende.  Jo mere hukommelse, der sidder på grafikkortet, jo højere opløsninger kan grafikkortet vise. Også antallet af farver afhænger af ram-mængden.

Der er imidlertid også en anden fordel ved at have en del ram på sit grafikkort. De fleste 64-bit-grafikkort kører 32-bit ved 1 megabyte ram, og slår først over i 64-bit-tilstand ved 2 Mb ram eller mere.

Lydkort

Lydkortet er et af de områder, der sjældent udvides., men hvis lyden betyder meget for din spiloplevelse eller hvis du selv laver musik, er det måske en god ide. Mere ram på lydkortet giver mulighed for flere lyde.

Hastighed

Ramkredses hastighed måles i nano-sekunder (ns), der er en milliardedel af et sekund. Jo færre ns, der bruges, jo hurtigere er computeren. En milliardedel af et sekund lyder måske ikke meget, og man skulle synes, at det kan være lige meget om en operation tager 60 eller 70 ns. Det er det imidlertid ikke, for den tid ram’en bruger, bruger den fantastisk mange gange. I stedet for at se ens hastighedsforøgelse som værende på 10 ns, kan man tænke på den som godt 14%.

De fleste FPRAM og EDORAM moduler har en hastighed på 60 eller 70 ns. Vil du have hurtigere ram, må du bruge SDRAM, der har hastigheder på omkring 8 – 12 ns.

De fleste computere har en hastighedsbegrænsning for det ram, den kan bruge. I modsætning til de danske veje, sætter computeren ikke en maksimumshastighed, men en minimumshastighed. De fleste af nutidens computere vil ikke arbejde sammen med ram, der er langsommere end 70 ns. Hvis der alligevel monteres langsommere ram i dem, vil systemet komme til at køre ustabilt, da hukommelsen ikke kan følge med.

Indkøb

Selvom der ikke findes ret mange ram-fabrikker i verden, er der alligevel stor forskel på kvaliteten. Ikke at en fabrik er bedre end en anden, men fabrikkerne sorterer simpelthen deres produkter efter kvalitet, og sælger dem til priser, der svarer dertil.

Det er nok ikke nogen god ide at købe ram gennem postordre, selvom det måske er det billigste. Dels er der nok en grund til den lave pris, og det er ikke nemt at vide, hvordan rammodulerne bliver behandlet under forsendelsen. Men også større edb-forretninger kan have problemer med kvaliteten. Derfor er det vigtigt at vælge en forretning, hvor servicen er i orden. Så kan du sikkert få byttet et defekt modul uden problemer. Derudover er det også en god ting at se, hvor lang tids garanti, forretningen yder. Mange forretninger giver 2 års garanti på rammoduler. Men bare fordi du ikke nødvendigvis skal købe det billigste, behøver du jo heller ikke købe det dyreste. Derfor har vi valgt at bringe en oversigt over rimelige ram-priser her i bladet. Rampriserne svinger konstant, så det er nok en god ide at forhøre sig, inden der handles. Når du har fundet ud af, hvor du vil købe din ram, skal du beslutte, hvor meget du vil have. I den forbindelse skal du tænke på, at antallet af ramsokler i din pc er begrænset. Du kan altså ikke blive ved med at udvide – på et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at skrotte noget af det. Derfor er det en god ide at købe en stor mængde ram. Generelt kan det siges, at 16 Mb moduler er absolut det mindste, det kan tilrådes at købe, og 32 Mb er nok mere rimeligt.

Hvilke moduler, du skal købes, afhænger imidlertid også af din processor. Hvis du for eksempel har en 486 og køber 72-pins-ram, kan du nøjes med at sætte et modul i ad gangen. Køber du derimod 72-pins-ram til en Pentium skal du installere to moduler ad gangen. Det skyldes, at 486’eren er en 32-bits-processor, mens Pentium kører 64 bit. For at kunne nøjes med at installere et enkelt rammodul i en Pentium skal du købe SDRAM – forudsat at dit bundkort understøtter det. Hvis du skal vælge nyt bundkort nu, vil det nok være en god ide at vælge et, der understøtter SDRAM, da det klart er fremtidens standard.

Hvis du går fra en gammel computer til en ny med en ny ram-type, kan du ikke uden videre bruge det ram, der sad i den gamle. Du kan imidlertid investere i en ram-konverter, også kaldet en SIMM-samler eller en SIMMverter. De koster cirka 100 kr. og kan fås i to modeller. Den ene konverterer 4 30-pins-moduler til 72-pins. På den  måde kan du bruge gammel ram i en ny computer. Den anden model samler 2 72-pins-moduler til et enkelt modul – så kan du bruge små rammoduler til at opnå en stor samlet mængde uden at løbe tør for ramsokler.

Installation

Når du køber ram, bør den komme i en antistatisk pose. Gør den ikke det, kan du lige så godt brokke dig med det samme. De antistatiske poser beskytter ram’en mod statisk elektricitet, så derfor er det vigtigt, at du aflader dig selv, inden du tager modulerne ud af posen.  Det kan du gøre ved at røre noget strømledende, for eksempel strømforsyningen i din computer. Selvom ram-modulerne kan holde til en del, skal de alligevel behandles med omhu. Det er ikke nødvendigt med værktøj for at sætte ram i en pc. Hvis du skal bruge vold for at montere ram’en, kan du godt regne med, at du gør et eller andet forkert.

Den første opgave ved monteringen er at finde det rigtige sted på bundkortet. Ram-modulerne skal installeres i særlige sokler. Du kan finde dem ved at lede efter et sted, hvor der i forvejen sidder noget ram, eller du kan lede efter en sokkel, der har omtrent samme længde som rammodulerne.  Hvis du har flere ledige sokler, er det bedst at starte med den, der har det laveste nummer. Numrene kan som regel ses på bundkortet.

Når den rette sokkel er fundet, lægges rammodulets nederste del på soklen i en vinkel på cirka 45 grader. Rammodulerne er udformet således, at de kun kan vende på en måde.

Efter ram’en er lagt på soklen, rettes det forsigtigt op til lodret stilling, indtil der lyder et klik, og modulet er monteret.

Koderne på rammoduler

På alle rammoduler er der påtrykt en kode, der angiver modulets fabrikant samt type. Der er ingen faste retningslinier for udformingen af disse, men følgende kan bruges som retningslinier:

 

Bogstaverne angiver fabrikanten med følgende forkortelser:

MB	Fujitsu
HM	Hitachi
HY	Hyundai
GM	LG
MT	Micron
M5M	Mitsubishi
MCM	Motorola
UPD	NEC
MSM	OKI
KM	Samsun
HYB	Siemens
TMS	TI
Z	TI
TC	Toshiba

 

Dernæst angives om der er tale om EDORAM eller FPRAM. For de fleste chips gælder det, at koden sidste 2 eller tre cifre er nuller, hvis der er tale om FPRAM. Micron gør dog det, at FPRAM slutter på tallet 1, mens EDORAM slutter på tallet 7.

4 og 8 Mb moduler har ofte tallet 44 i koden, mens 16 og 32 Mb moduler ofte bruger tallet 74. De øvrige dele af koden bruges internt af producenterne.

Eksempler på koder er MB814400, der er Fijutsi 4 eller 8 Mb FPRAM. KM44C1004 er Samsung 4 eller 8 Mb EDO. HY5117400 er Hyundai 16 eller 32 Mb FPRAM.

Forkortelserne

DIMM	Dual Inline Memory Module
ECC	Error Correction Code
EDORAM	Extended Data Out RAM
FPRAM	Fast Page RAM
RAM	Random Access Memory
SDRAM	Synchronised Dynamic RAM
SGRAM	Synchronous Graphics RAM
SIMM	Single Inline Memory Module
VRAM	Video RAM
WRAM	Window RAM

 

Priser

Denne oversigt viser de aktuelle ram-priser, da bladet gik i trykken. Priserne svinger imidlertid konstant, så den skal tages med et gran salt.

 

FPRAM, 72 pin uden paritet, 60 ns

Megabyte	Pris
4	161
8	225
16	485
32	809
64	3990
128	8995

 

FPRAM, 72 pin, med paritet, 60 ns

Megabyte	Pris
4	256
8	477
16	697
32	1449
64	6795
128	12995

 

EDORAM, 72 pin, uden paritet, 60 ns

Megabyte	Pris
4	142
8	220
16	450
32	1045
64	3600
128	10995

 

EDORAM, 72 pin, 50 ns

Megabyte	Pris
16	895
32	1745

 

EDORAM, 168 pin, 60 ns

Megabyte	Pris
32	1335
64	2695

 

SDRAM, 168 pin, 10 ns

Megabyte	Pris
16	695
32	1395
64	3465

 

Grafikkort

Model	Mb	Pris
Diamond DRAM	1	199
Diamond VRAM	2	789
EDO-RAM	1	100
Mystique SGRAM	2	350
Mystique SGRAM	4	695
Mystique SGRAM	6	995
Millenium WRAM	2	595
Millenium WRAM	4	1095
Millenium II WRAM	4	1125
Millenium II WRAM	8	1795
Millenium II WRAM	12	2575

 

Matematikken

bit                    Den mindste enhed i computeren

byte                  8 bit

kilobit               1.024 bit = 128 byte

kilobyte            1.024 bytes

megabit            1.024 kilobit = 1.048.576 bit = 131.072 bit = 16.384 kilobytes

megabyte          1.024 kilobytes = 1.048.576 bytes