De nye cd-rom-drev kører 32 speed. Kristian Hansen afprøver tre af slagsen og overvejer, om det er på tide at udskifte det gamle 4 speed drev.
I tidernes morgen var det store ting bare at have et cd-rom-drev, og dengang var undertegnedes 4 speed NEC-drev mere end rigeligt. Nu reklamerer man i stedet med 32 speed cd-rom-drev, der lokker med avanceret teknologi og høje overførselshastigheder. Denne artikel er en test af tre forskellige cd-rom-drev, samt beskrivelse af teknologien bag dem. Artiklen vil kåre undertegnedes favoritdrev, ligesom det vil blive beskrevet, om det kan anbefales at smide sit gamle drev ud og købe et af de nye.
Tre drev
Testen omfatter tre forskellige drev: AOpen 932E, NEC CDR-1900 og Toshiba XM6202B. Alle drevene er 32 speed og de nyeste fra de pågældende fabrikanter. De er alle IDE-drev – det betyder, at de umiddelbart kan sættes til ens computer uden ekstra-udstyr som for eksempel SCSI-controllere. De understøtter også Plug and Play – drevene kunne uden videre sættes til computeren, hvorefter bios genkendte dem, og de blev automatisk tilgængelige i Windows 95. Dog kan det anbefales at bruge de drivers, der leveres sammen med produkterne – uden disse er det nemlig ikke muligt at tilgå drevene fra dos-tilstand.
AOpen 932E
AOpen lægger stor vægt på at gøre det nemt at afspille musik-cd’er gennem deres drev. Derfor har det en kombineret afspil/spole-knap, ligesom det udnytter, at musik-cd’er kun afspilles med single-speed – drevets højere hastighed gør det muligt at læse musik længe inden det skal afspilles. Hvis det på et tidspunkt bliver umuligt at læse fra drevet, afspilles den indlæste musik automatisk. Det er den samme teknologi, der bruges ved en discmans anti-shock.
Til drevets store fordel må det siges, at det er temmelig støjsvagt – man kan da sagtens høre, når det kører, men støjen er ikke væsentligt højere end støjen fra strømforsyningens blæser.
Drevet implementerer CAV-teknologien, hvilket vil sige, at overførselshastigheden ikke er den samme yderst som inderst. Derudover understøttes Ultra-DMA/33, som gør det muligt at overføre data med mindre belastning af processoren. En pudsig detalje ved drevet er, at det automatisk lukker skuffen, når man afslutter Windows. Det skal man være opmærksom på, hvis man lige vil have sin cd med, inden man slukker sin maskine.
Testresultatet
Som det ses af test-figurerne har AOpen-drevet den langsomste overførselshastighed yderst på skiven. Drevet må også trækkes med testens suverænt højeste søgetid – 110 millisekunder er simpelt hen for meget. Til gengæld placerer drevet sig på en sikker førsteplads, når det kommer til overførselshastighed inderst på drevet. Dette kan imidlertid ikke helt opveje drevets ulemper, og WinBench giver den da også den ringeste karakter af de tre drev.
NEC CDR-1900
Hvis man sammenligner NEC’s nye drev med de ældre, vil man se, at der ikke er sket de store ændringer i designet. Der er, hvad der skal være, men heller ikke mere. Drevet kan installeres lodret eller vandret efter behag.
Ligesom AOpen-drevet bruges CAV-teknologien til at opnå højere overførselshastighed, ligesom Ultra-DMA/33 bruges til at minimere belastningen på processoren. NEC-drevet støjer ikke mere end de andre drev – den lyder som en blæser. Denne illusion understøttes også af, at det blæser ud af drevets front, mens det kører. En pudsig detalje, men ikke irriterende, medmindre man placerer sig særdeles tæt på sin computer.
Testresultat
NEC-drevet placerer sig på en andenplads i testen, men kigger man nærmere på testresultaterne ser man, at drevet ikke er langt fra en topplacering. For eksempel ligger den overordnede WinBench-karakter kun 20 fra Toshibas, ligesom drevets søgehastighed kun er godt 2 millisekunder ringere end det bedste. Drevets overførselshastigheder ligger også pænt – kun ved læsning inderst på drevet, sakker NEC bagud i forhold til AOpen.
Toshiba XM6202B
Toshibas deltager i testen er også designet som cd-rom-drev er flest. Ligesom konkurrenterne har Toshiba lavet et meget støjsvagt produkt. Teknologisk ligner drevet også testens øvrige. Det kan installeres lodret og vandret og bruger CAV-teknologi og understøtter Ultra-DMA/33. Er drevet så noget specielt? Ja, prøv en gang at kigge på testresultaterne.
Testresultat
Med en søgehastighed på bare 84,9 millisekunder, blev Toshiba-drevet vinderen i den kategori. Den dårlige præstation ved læsning inderst på drevet, bliver sammen med den lave søgehastighed opvejet af den bedste overførselshastighed yderst – alt i alt giver dette Toshiba den bedste WinMark-karakter.
Konklusion
Sammenlignet med det gode gamle 4-speed cd-rom-drev må man sige, at man kan opnå en væsentligt højere overførselshastighed med de nye drev, selvom disse som nævnt ikke lever helt op til forventningerne – se tekstboksen Hastighed. Spørgsmålet er bare, hvor tit man har brug for den højere hastighed. Hvis man ofte kopierer store mængder data fra cd, er det helt klart en god idé, men hvis man bare ser video – der sagtens kan vises i en fornuftig kvalitet fra et 4-speed drev – er det næppe nødvendigt. Har man i forvejen et drev af medium-hastighed (16-20 speed), kan det næppe svare sig. Skal man ud at købe en ny pc, er man tvunget til at købe et hurtigt drev – de langsommere fabrikeres simpelthen ikke længere.
Har man mulighed for at vælge mellem de drev, der har været til test i denne artikel, bør valget nok falde på Toshiba-drevet med NEC’s drev som en tæt forfølger. Drevene har begge en lav søgehastighed, men Toshiba leverer højere overførselshastighed.
Ultra-DMA/33
Ultra-DMA/33 er den seneste udvikling af ATA-standarden. Da den blot er en viderebygning af standarden, kan et drev, der understøtter Ultra-DMA/33 sagtens bruges i en computer, der ikke gør det – blot går man glip af fordelen ved det. Ligeledes kan man bruge drev, der ikke understøtter Ultra-DMA/33 i en computer, der gør det. Om en computer understøtter Ultra-DMA/33 afgøres af dens bundkort og IDE-controller.
Fordelene
Den store fordel ved Ultra-DMA/33 er den høje overførselshastighed. Hvor traditionelle maskiner er begrænset til at overføre 16.6 Mb/s kan Ultra-DMA/33 overføre op til 33 Mb/s – forudsat at drevet kan levere data i den hastighed. Det kan cd-rom-drev p.t. ikke, og man kan derfor argumentere for, at det ikke er nødvendigt at have Ultra-DMA/33-understøttelse i sit cd-rom-drev, men der er også andre forskelle. For eksempel bruges CRC (Cyclic Redundancy Check) til at opfange eventuelle fejl, mens dataene transporteres på bussen, og teknologien aflaster også processeren, så det bliver nemmere at arbejde videre med computeren, selvom cd-rom-drevet kører ved højeste hastighed.
CAV og CLV
Simpel matematik siger, at hvis en cd roterer med en konstant hastighed, vil data yderst på skiven bevæge sig hurtigere, end data inderst på skiven. Det skyldes, at skivens omkreds er større yderst end inderst. Ligesom en seks-dages-rytter, der ligger i yderbanen, skal køre hurtigere end ham, der ligger i inderbanen, hvis de skal følges ad, er de yderste data nødt til at bevæge sig hurtigere.
Løsningen på problemet med at data ikke bevæger sig lige hurtigt, blev først løst ved hjælp af CLV (Constant Linear Velocity). På disse drev er overførselshastigheden konstant – det vil sige, at drevet er nødt til at sætte omdrejningshastigheden ned for at læse de yderste på med samme lave hastighed som de inderste.
Nyere drev har imidlertid en anden fremgangsmåde. De bruger CAV <<hvad står det for>> teknologi. Det betyder, at drevet roterer med samme hastighed hele tiden. Til gengæld er overførselshastigheden ikke konstant. Derfor bliver det yderste af drevet læst hurtigere end det inderste af drevet. Det er derfor, denne artikels testresultater både består af en overførselshastighed målt på de inderste spor og en overførselshastighed målt på de yderste.
Umiddelbart lyder det som den bedste løsning, og en dårlig overførselshastighed inderst bliver vel opvejet af en bedre yderst. Desværre bliver data lagt cd-rom-skiver fra det inderste spor mod det yderste. Det betyder, at man kun opnår den maksimale overførselshastighed, når man læser det yderste af en cd, der er fyldt helt op.
Hastighed
Et single-speed cd-rom-drev overfører data med 150 kb/s. Derfor synes det at være en fornuftig antagelse, at et 32-speed cd-rom-drev skulle overføre data 32 gange så hurtigt, altså 4800 kb/s. I denne test har det imidlertid ikke været muligt at få drevene til at overføre mere end godt 3100 kb/s – svarende til lidt hurtigere end 20-speed. Selvom drevene alle er blevet testet på flere forskellige maskiner, har resultatet været det samme. Eksperimenter med forskellige indstillinger af PIO (Programmed I/O) og Ultra-DMA/33 har – som forventet – ikke kunnet øge drevenes hastighed. En maskine uden Ultra-DMA/33 kan overføre op til 16.6 mb/s, og med bare PIO-mode 2 kan 5.2 Mb/s overføres. Drevenes forhandlere har ved redaktionens slutning endnu ikke kunnet anvise en løsning, der giver overførselshastigheder på de forventede 4800 kb/s.
Sådan blev der testet
Til at teste drevene er programmet WinBench 98 brugt. Det er et program, der kan teste enkelte dele af en computer uafhængigt af computeren i øvrigt. Derudover giver det mulighed for at måle de ting, der er væsentlige i en cd-rom-test. Det er søgetid, og overførselshastighed på såvel de inderste som de yderste spor. Som en ekstra bonus giver programmet en overall karakter – et WinMark – der kan bruges til at sammenligne de forskellige drev. Yderligere oplysninger om WinBench 98 kan findes på http://www.zdbop.com
