Sydbank-fonden støtter Stepping Friskole

På torsdagens informationsmøde om Stepping Friskole kunne skolens bestyrelse ikke blot fortælle om store fremskridt i arbejdet med skolen, men også præsentere en check på 10.000 kr. fra Sydbank-Fonden. Pengene skal hjælpe med at betale nogle af de materialer, bestyrelsen gerne vil indkøbe for at sikre, at Stepping Friskole kan levere undervisning af høj kvalitet.

Højt på ønskelisten står de Lego-baserede undervisningssæt, som blandt andet kan bruges i fysikundervisning af skolens 7.-klasser. Ved hjælp af avancerede, digitale styringsenheder, der kan kobles til skolens computere, kan eleverne bruge materialet til at måle vind, lys, varme og bygge biler og andre selvkørende maskiner.

Sydbank-Fonden har valgt at støtte Stepping Friskole på grund af det store engagement skolens bestyrelse og lokale indsjæle har vist, og på grund af den store opbakning, der er til skolen bredt i lokalsamfundet.

Flere oplysninger kan ses på www.stepping-friskole.dk.

Comments are closed.