Den årlige børnebrandøvelse i Stepping afholdes på mandag .
Hvis børnene i Stepping og omegn ikke mener, at de har fået vand nok efter en weekend, der loves regnvåd, har de chancen for at lege videre, når Stepping Frivillige Brandværn mandag afholder den årlige børnebrandøvelse.
Udover at lege med vand fra slanger, der er lidt større end den gennemsnitlige haveslange, får børnene også mulighed for at få en tur i en af værnets brandbiler.
Børnebrandøvelsen starter kl. 17 og afholdes på pladsen foran Trekløverhallen i Stepping. Brandfolkene tænder i øvrigt op i grillen, så der er mulighed for at købe grillpølser, kartoffelsalat samt øl og sodavand.
Fakta
Børnebrandøvelse | Mandag den 14. juni kl. 17 | Sportspladsen ved Trekløverhallen, Søndre Allé 30 | Stepping | 6070 Christiansfeld