Christiansfeld kåret som fjerdemest seværdige by i Danmark. I en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad over de mest seværdige danske byer har hele 32% af de adspurgte valgt Christiansfeld som en af deres favoritter.
De mange stemmer sikrer byen en flot fjerdeplads i Danmark kun overgået af Ribe, Skagen og Gudhjem.
Det er blandt andet de mange gamle brødremenighedsbygninger, der giver byen sit tiltalende særpræg, og med den igangværende byrenovering bliver der løbende mere og mere for turisterne at se.